- By: Jørgen
Grundejerforeningerne i Ørestad har indgået ny kontrakt om pleje af fællesarealerne i bydelen: https://orestad.net/groen-vaekst-vinder-udbud-om-drift-og-pleje-i-oerestad-2025/
- By: Jørgen
Som beboere her i Universitetshaven Vest kan vi købe et billigt abonnement på Internet gennem Dansk Kabel-tv: https://www.dktv.dk/privat/internet/
Hvis man har fastnettelefon, har de også et tilbud på det. Men ikke til mobiltelefoni.
Vores vilkår hos Dansk Kabel-tv er imidlertid blevet ændret.
Jeg spurgte dem derfor, hvad årsagen var.
Det viste sig, at det var Universitetshaven Øst, som havde fået ændret vilkårene. Men de var ikke klar over, at vores tre boligforeninger – Universitetshaven Vest, Universitetshaven Øst og A/B Universitetshaven – har en fælles aftale med Dansk Kabel-tv.
Jeg vidste det heller ikke, og hos Dansk Kabel-tv var de heller ikke opmærksomme på det.
Men det har ikke været til ulempe for os, så det er OK.
Hvis du ikke har Internet fra Dansk Kabel-tv, kan du jo overveje det.
Her er deres aktuelle priser:
50/50 Mbit: 69 kr. pr. måned
400/400 Mbit: 119 kr. pr. måned
600/600 Mbit: 149 kr. pr. måned
1000/1000 Mbit (minimum 900/900): 189 kr. pr. måned
- By: Jørgen
Så er skiltningen på ’brandvejen’ ændret tilbage til det oprindelige.
Det betyder, at det igen er tilladt at parkere på brandvejen i 15 minutter uanset formålet.
Husk p-skiven!
- By: Jørgen
I begyndelsen af marts havde vi en vandskade i nr. 42. På 6. sal var der tæring i et vandrør. Det blev opdaget ved, at vandet kom ned i lejligheden på 5. sal og også på 4. sal.
Vand løber som bekendt nedad!
Heldigvis betaler foreningens forsikring for langt det meste af reparationerne efter skaden, men det har været til stort besvær for beboerne på 5. sal og til dels også på 4. sal.
Vi skal derfor sørge for, at mulige vandskader forhindres – eller opdages så hurtigt som muligt.
Til det formål er fugtalarmer et godt hjælpemiddel.
Oprindeligt har der i alle lejligheder været fugtalarmer de steder, hvor der kan ske brud på vandrør. Det er dels de steder, vand- og energimålere er placeret. Og i lejligheder med to badeværelser også i det mindste badeværelse.
Vi opfordrer derfor alle til at se efter, om I har fugtalarmer! Og om de virker!
Gør sådan her:
1. Find din fugtalarm / dine fugtalarmer
2. Kontroller, om batteriet (et 9 Volt batteri) virker. – Fugtalarmen vil ”bippe”, når batteriet er ved at være tomt.
3. Indsæt nyt batteri, hvis batteriet er tomt.
4. Kontroller alarmens funktion: Placer fugtalarmen på et stykke fugtigt køkkenrulle. Alarmen vil give lyd, hvis den fungerer.
Hvis I mangler fugtalarmer – eller de ikke virker – så henvend jer til Jørgen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., som vil indkøbe nye alarmer efter behov. Bestyrelsen har nemlig besluttet, at det er i vores fælles interesse at undgå vandskader, derfor betaler foreningen for udskiftning af defekte fugtalarmer.
Hvis nogen har brug for hjælp til at løse denne opgave, så kontakt også Jørgen. Så hjælper bestyrelsen med at løse opgaven.
- By: Jørgen
Ved vores ’brandvej’ er der for nylig blevet opsat nye p-skilte, som indskrænker muligheden for parkering.
Før måtte man holde i 15 minutter uden betingelser. Nu må man kun holde i 15 minutter ”ved kontinuerlig af- og pålæsning”. Det vil sige, at hvis man f.eks. skal vande blomster for sin tante, som er ude at rejse, så må man ikke holde på ’brandvejen’!
Jeg har skrevet en klage til firmaet Q-park, som holder øje med parkering – og som har opsat skiltene.
Jeg klager over den skærpede formulering, som vi ikke har bedt om. Og så klager jeg over, at de ikke på forhånd har orienteret os om ændringen.
To be continued!
PS. Jeg kan desværre ikke indsætte et foto.