Onsdag den 19. december havde vi specialister på besøg til at rengøre vores affaldsskakter og de tilhørende tanke.

Desværre var tanken i nr. 44 ikke tømt ordentligt dagen før, så folkene kunne ikke rengøre skakt og tank i nr. 44.

Derfor kommer de igen onsdag den 30 januar,

Da tanken som sagt skal være tom for at de kan rengøre både skakten og tanken, betyder det, at:

 

Affaldsskakten i nr. 44 må ikke benyttes tirsdag den 29. januar og onsdag den 30. januar

 

 

De affaldsposer, som I får fyldt i dette tidsrum, kan I evt. placere på jeres altaner, som I vel ikke benytter så meget for tiden ?

 

I alle tre opgange skal vi snart i gang med at få malet. Arbejdet starter efter nytår og strækker sig over perioden

14. januar – 16. februar

Det vil betyde, at der både skal afdækkes med papir på trapperne og med malertape en masse steder. Og der vil også være stiger, som af og til kan være lidt generende.

Men med gensidig velvilje fra malerne og beboerne skal det nok gå!

Dørkarmene ved dørene ind til lejlighederne skal også males. Derfor bliver det nødvendigt, at malerne låner nøgle til jeres lejligheder – hvis I altså ikke er hjemme – så de kan åbne døren og komme til at male hele dørkarmen (inkl. det, som dækkes af døren).

Malerne vil selv kontakte jer, når det bliver aktuelt at låne en nøgle.

 

Så fik vi rengjort affaldsskakterne i nr. 40 og 42 samt de tilhørende affaldstanke.

Men desværre ikke i nr. 44

Årsagen er, at ved tømningen af tankene i går (tirsdag) har ”Nem Affaldsservice” ikke tømt tanken i nr. 44, og derfor kunne folkene fra rengøringsselskabet ikke rense skakt og tank i nr. 44, da tanken var godt fyldt med affaldsposer.

Jeg havde ellers for et par uger siden været i kontakt med ”Nem Affaldsservice”, som havde forsikret mig om, at de ville komme og tømme tankene i går. Hvad de så kun gjorde delvist!

Jeg har for lidt siden talt med Københavns Kommune om det, men de havde ikke nogen forklaring. Jeg har så efter deres råd skrevet til ”Nem Affaldsservice” og bedt om en forklaring.

Nu må jeg aftale noget med rengøringsselskabet vedr. nr. 44. Det bliver forhåbentligt i januar. I skal selvfølgelig nok få besked!

 

Så er låsen i gadedøren til nr. 44 ordnet.

Låsesmeden nøjedes med at skifte et par smådele i cylinderen, da det var dem, som gav problemer. Derved bliver reparationen noget billigere end hvis hele låsecylinderen var blevet udskiftet.

Og det er jo dejligt!

 

I går fik jeg svar fra driftschefen på KUA, som skrev sådan her:

 

Hej Jørgen

Jeg har ikke mulighed for at tage aktion på den måde du beskriver i og med at jeg ikke er kontraktholder – men jeg sørger for at klagen går videre til HCS.

Pia: Tager du fat i HCS igen – der er åbenlyse vanskeligheder ift. at de forstår instruksen.

 

Som I kan se, så fik en af hans medarbejdere besked på at tale med HCS.  

Da hans afdeling altså ikke er ”kontraktholder”, gav jeg ham et godt råd:

 

Du er da meget velkommen til at sende forslaget videre til kontraktholderen!

 

Så det vil han nu gøre, skrev han:

 

Jeg sørger for at kontraktholder på KU orienteres om vores korrespondance.

 

Lad os ikke håbe, at dette bliver en ”never ending story”!