Vores VVS-firma har den 24. sept. efterset alle de steder i lejlighederne, hvor brugsvand (varmt og koldt) fordeles til de forskellige tapsteder i hver lejlighed (bad, toilet, køkken).

Årsagen er, at efter udskiftning af ”fordelere” i foråret har vi haft tre vandskader, hvilket ikke burde være sket. Derfor er det nævnte eftersyn foretaget, uden at vi skal betale noget for det.

Men da vi nu alligevel skulle ind i alle lejligheder, har vi benyttet anledningen til at efterse jeres vandalarmer. Det var de færreste, som vidste, at vi alle har sådan nogle. Men det har vi, og de ligger de steder, hvor der fordeles vand.

Og hvor er så det?

 

  • I lejlighederne 40 th., 42 th. og 44 th.: Bag klædeskabet i entreen.
  • I lejlighederne 40 tv.: I køkkenskab og i bad.
  • I lejlighederne 42 tv.: Bag spejl i det lille bad og i værelse ved det store bad.
  • I lejlighederne 44 th.: I køkken og i bad.

 

Røgalarmer hyler, hvis der er røg – vandalarmer hyler, hvis der er vand.

Ved eftersynet af vandalarmerne har vi givet dem alle et nyt batteri. Det fandt vi hensigtsmæssigt, da de jo har ligget der i mere end 10 år, og mange af dem er nok aldrig er blevet tilset.

Ved gennemgangen fandt vi i øvrigt 13 alarmer, som slet ikke duede, og vi vil derfor sørge for, at de pågældende får en ny alarm.

Hvis nogen har spørgsmål om vandalarmer, så skriv til Steen Pilemand på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Æv, jeg kunne ikke vedhæfte – men vil du have aftalen straks, så skriv til mig: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Så er der – langt om længe – en ny aftale på plads mellem KUA og vores grundejerforening. Aftalen er vedhæftet.

Grundejerforeningens sekretariat vil også få aftalen husstandsomdelt, så på et tidspunkt havner der en papirversion i din postkasse.

 

For nylig har vi haft et tilfælde med affald af flamingo (polystyren), som var kommet i affaldsskakten, hvor det satte sig fast og blokerede skakten. Det koster foreningen (os alle!) penge til en specialist, som skal fixe problemet.

Derfor vil vi lige genopfriske reglerne for bortskaffelse af flamingo.

·     Flamingo må IKKE afleveres i vores genbrugsrum! For det kan ikke genbruges.

·     Hvis man vil putte det i affaldsskakten, så SKAL det brydes i mindre stykker og puttes i de almindelige affaldsposer (15 liter), som anvendes til det almindelige husholdningsaffald. Poserne skal selvfølgelig lukkes.

·     Flamingo kan også afleveres på nærmeste genbrugsstation, som ligger på Herjedalsgade 2-4.

·     Den fjerde mulighed er at opbevare det til næste gang, vi har container til storskrald.

 

I går havde jeg møde med to repræsentanter for kantinedriften på KUA: En kundekonsulent fra det firma, som står for driften og en ”site manager”, som er hende, der er daglig leder af kantinerne.

De vil endnu en gang tale med deres mad-leverandør Hørkram for at få dem til at levere så tæt på kl. 06 som muligt (arbejdet i køkkenerne starter kl. 06).

Desuden vil de forsøge, om de kan få dem til at slå bakalarmen fra. Det er jo ellers en fornuftig sikkerhedsanordning, men den må godt slås fra, hvis bakningen sker på ’et lukket område’. Og med lidt god vilje kan man måske godt kalde arealet det.

Jeg har ikke selv hørt HCS-bilerne de sidste par nætter, så forhåbentligt er det slut med dem!