Æv, jeg kunne ikke vedhæfte – men vil du have aftalen straks, så skriv til mig: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Så er der – langt om længe – en ny aftale på plads mellem KUA og vores grundejerforening. Aftalen er vedhæftet.

Grundejerforeningens sekretariat vil også få aftalen husstandsomdelt, så på et tidspunkt havner der en papirversion i din postkasse.

 

For nylig har vi haft et tilfælde med affald af flamingo (polystyren), som var kommet i affaldsskakten, hvor det satte sig fast og blokerede skakten. Det koster foreningen (os alle!) penge til en specialist, som skal fixe problemet.

Derfor vil vi lige genopfriske reglerne for bortskaffelse af flamingo.

·     Flamingo må IKKE afleveres i vores genbrugsrum! For det kan ikke genbruges.

·     Hvis man vil putte det i affaldsskakten, så SKAL det brydes i mindre stykker og puttes i de almindelige affaldsposer (15 liter), som anvendes til det almindelige husholdningsaffald. Poserne skal selvfølgelig lukkes.

·     Flamingo kan også afleveres på nærmeste genbrugsstation, som ligger på Herjedalsgade 2-4.

·     Den fjerde mulighed er at opbevare det til næste gang, vi har container til storskrald.

 

I går havde jeg møde med to repræsentanter for kantinedriften på KUA: En kundekonsulent fra det firma, som står for driften og en ”site manager”, som er hende, der er daglig leder af kantinerne.

De vil endnu en gang tale med deres mad-leverandør Hørkram for at få dem til at levere så tæt på kl. 06 som muligt (arbejdet i køkkenerne starter kl. 06).

Desuden vil de forsøge, om de kan få dem til at slå bakalarmen fra. Det er jo ellers en fornuftig sikkerhedsanordning, men den må godt slås fra, hvis bakningen sker på ’et lukket område’. Og med lidt god vilje kan man måske godt kalde arealet det.

Jeg har ikke selv hørt HCS-bilerne de sidste par nætter, så forhåbentligt er det slut med dem!

 

I går modtog jeg denne korte mail fra KUA:

 

Hej Jørgen

Jeg har modtaget svar fra HCS (affald) at de skulle komme efter kl. 7.

Ift. Hørkram så er det at problem at flytte leverancen iom at der skal produceres mad allerede fra kl. 6 om morgenen – Sitemanageren for kantinen tilbyder at stille op til et møde med dig.

 

/ XX  (anonymiseret af hensyn til personbeskyttelsesregler)

 

Til denne glædelige meddelelse har jeg nu svaret:

 

Kære XX.

Tak for din mail.

Det vil glæde mig og mange andre her i bebyggelsen rigtig meget, hvis vi endelig kan slippe for HCS-bilerne midt om natten!

Selv hørte jeg dem ikke i nat. Om det skyldes, at de ikke kom – eller at jeg sov trygt og fast – skal jeg ikke kunne sige. Vi følger situationen.

Med hensyn til Hørkram (og også frugtleverandøren, jeg husker ikke firmanavnet), så vil vi som tidligere nævnt gerne have, at de heller ikke forstyrrer os tidligt om morgenen. Det undrer mig i den forbindelse, at du skriver, at de arbejder i kantinen fra kl. 06.00. For i sin mail af 25. april til dig skrev NN, at de først skal have deres varer kl. 7.00! Det kan jeg ikke helt få til at stemme.

Under alle omstændigheder tager jeg gerne en snak om problemerne med jeres sitemanager, f.eks. på mandag, tirsdag eller torsdag i næste uge. Du har jo mine kontaktoplysninger, så bed ham skrive eller ringe til mig, så vi kan aftale et møde.

 

Venlig hilsen

Jørgen